Om næse, søvn og vejrtrækning

Søvn

Derfor snorker du mere, når næsen er stoppet

Du er forkølet, og din partner er flyttet ud på sofaen i nat. Det er ikke tilfældigt. En tæt næse kan gøre snorken værre.

Par i en seng om natten. Manden sover på ryggen med åben mund, kvinden ligger vågen.

Sådan opstår snorken

Snorken opstår, når de bløde dele i ganen og svælget vibrerer, mens du trækker vejret i søvne.

Når du sover, slapper musklerne i svælget af. Luftvejen bliver smallere, og det giver den kendte snorkelyd. Lyden kan blive meget kraftig.

Det har næsen med det at gøre

Snorken kan forværres af en tæt næse. Den tætte næse kan skyldes forkølelse, bihulebetændelse, allergi, næsepolypper eller en skæv næseskillevæg.

Når næsen er tæt, trækker du vejret gennem munden. Det kan give tørre slimhinder i mund og svælg. Og når du ligger ned, føles næsen mere snæver, fordi slimhinderne hæver.

Det kan du selv gøre

Når snorken skal tjekkes

Snorken er meget almindeligt. Omtrent halvdelen af alle voksne mænd snorker, og 10-20 procent snorker hver nat. Snorken uden pauser i vejrtrækningen er ofte ufarlig.

Hos nogle bliver luftvejen så snæver, at vejrtrækningen helt eller delvis stopper i korte perioder under søvnen. Det hedder obstruktiv søvnapnø. Ubehandlet kan det blandt andet øge risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.

“Snorken er ikke en sygdom, men snorken kombineret med vejrtrækningspauser og dagtræthed kan være tegn på søvnapnø”

Kontakt din egen læge, hvis:

Lægen kan henvise dig til en øre-næse-halslæge, som undersøger næse og svælg.